Skjul 20% Pinserabat på alle steakknive og -gafler

Velkommen til LAGUIOLE SHOP


Laguiole er lig med elegance og kvalitet

Nu kan du sætte prikken over i'et, når du inviterer til hyggelige middagsselskaber og fejrer festlige begivenheder, idet du kan få glæde af Laguiole og dets imponerende elegance og kvalitet, der kendetegner det eftertragtede bestik, proptrækkere og champagnesabler m.m.

I Laguiole Shop finder du de forskellige produkter fra flere forskellige producenter af Laguiole, der oprindeligt er betegnelsen for en lommekniv, der blev fremstillet i byen ved selvsamme navn i Aveyron regionen i det sydlige Frankrig. I dag er det er en generisk betegnelse, der ikke juridisk er begrænset til en enkelt virksomhed eller et bestemt sted for fremstilling.

Fuldend middagen med Laguiole

Laguiole bestik og proptrækkere produceres i dag mest af en række uafhængige virksomheder i det sydlige Frankrig, hvoraf omkring 70% af produktionen kommer fra Thiers, et veletableret center for bestik industrien. Oprindeligt fremstillede man kun Laguiole knive, men i dag dækker navnet over bestik, de meget kendte tjernerproptrækkere og forskelligt tilbehør, såsom champagnesabler og forskærersæt. De første Laguiole knive var kun lavet i horn fra kvæg, men i dag fås de i mange forskellige materialer som forskellige træsorter, elfenben eller stål.

Uanset om du vælger knive, gafler, proptrækkere, champagnesabler, lommeknive eller en kombination, så får du glæde af den gennemtrængende kvalitet og elegance, der fuldender ethvert middagsselskab med lidt overdådighed.

Få glæde af originale Laguiole produkter

Da Laguiole ikke er et varemærke eller et firmanavn, bliver Laguiole fremstillet globalt. Der findes derfor en række billige knive lavet i Asien, der er af langt ringere kvalitet end de håndlavede knive fra traditionelle producenter i Laguiole-regionen samt fra Thiers. Laguiole Shop fører kun varer fra anerkendte franske producenter af Laguiole, hvormed du er garanteret den originale kvalitet.

Yderligere er der megen mytologi forbundet til den flue eller bi, som præger alle produkter fra Laguiole. Fluen skulle i givet fald stamme fra de mange fluer, der altid er til stede ved kvægavl, som Laguiole regionen også er kendt for. Bien skulle være et kejserligt symbol givet af Napoleon som anerkendelse til lokale soldater. Vælg selv!

Lad dig inspirere af det store og originale sortiment, hvori du kan finde en masse elegante produkter at få glæde af til hverdag og fest.

designskabelon af bangsoe.com